CIRKEL
Ideen med at sidde i Cirkel kommer oprindeligt fra de spiritistiske seancer i slutningen af 1800- tallet i USA. Her sad man sammen for at forstærke energien, så man kunne kommunikere med de døde. Siden sad man sammen for fysisk medialitet og stillede sig til rådighed for at afdøde kunne manifestere sig fysisk via ektoplasma og kommunikere.
Siden har man siddet sammen i energi for diverse 'spirituelle' formål.
​
I dag er Cirkler ofte blot et fællesskab, hvor man mødes og mediterer eller taler sammen og støtter hinanden.
Mine Cirkler er noget anderledes- her arbejder vi med energi og med energiøvelser, der har til hensigt at stimulere og øge din intuition og samarbejdet med den åndelige verden.
​
Det er min oplevelse, at flere og flere udelukkende arbejder for sin egen vinding og ego og har glemt essensen i at stille sig til rådighed, være til tjeneste og styrke samarbejdet med den anden verden.
Uden det skal lyde specielt kristent, for det er det ikke, ønsker jeg med mottoet
'ikke min vilje, men din vilje ske'
at arbejde på at få genoprettet forståelsen af SAMARBEJDET, etikken og ansvaret i at arbejde som terapeut.
​
Vel mødt i Cirklen- som du kan se bedre beskrevet nedenfor...
Cirkel
Jeg faciliterer en Cirkel for dig, der ønsker at arbejde seriøst og dedikeret på din evne til at gå indad og sidde i energi.
Der vil være guidet meditation, diverse øvelser for at træne og oparbejde dit personlige samarbejde med den åndelige verden, møde med guider, at stille ind, forholde dig til de beskeder du modtager, fintuning af bevidsthed og chakraøvelser.
Du vil at lære at lukke ordentligt ned, sætte bevidste intentioner, etiske tilgange til dit arbejde, og hvordan du bevarer en solid grounding og får sorteret i oplevelserne.
​
Du lærer at tune ind i dit eget højere selv og din sjælsgruppe og forstå dig selv bedre i dit liv og din hverdag.
Der er naturligvis plads og tid til snak om oplevelser og erfaringer.
Cirklen består af maks. 6 personer og afholdes ca. hver tredje søndag fra kl 11-15:30
​
Der er the, kaffe, vand og sunde snacks, du medbringer selv frokost og notesbog/kuglepen.
​
Forløbet strækker sig over 5 gange og koster 2500 kr.
Man får en plads i Cirklen efter en samtale med mig om psykisk parathed og erfaring.
Tilmelding er bindende.
Datoer: 6/8, 27/8, 17/9, 8/10 og 29/10
Sted: Charlottenlund.
​
Jeg glæder mig til at arbejde med dig.
Kontakt mig for nærmere information.
​
​